top of page


Velkommen til
Enas Børnehus
-Privat pasningsordning i Risskov

Velkommen til
Enas Børnehus
- privat pasningsordning
i Vejlby Risskov
❤️ Her bliver dit barn passet med hjertet ❤️
Som mor til tre skønne børn, ved jeg, hvor mange tanker man gør sig omkring
den helt rette pasningsordning.
Derfor er det vigtigt for mig med en tryg start
for både børn og forældre.
I min private pasningsordning er der fire-fem børn, og dagene foregår på børnenes præmisser. Nøgleordene er tryghed, nærvær og omsorg.
Her er mulighed for stor opmærksomhed samt tid til fordybelse.
Jeg brænder for en tryg og dejlig hverdag, hvor knus og kram i en kærlig favn er lige så aktuelt som at hoppe i vandpytter på en våd regnvejrsdag.
Tryghed og tillid er vigtigt for mig, og jeg involverer mig oprigtigt og kærligt i både jeres barns og jeres families liv.
Derfor afholder jeg også både sommerfest og juleafslutning med børn, forældre og søskende, så forældrene i min børnegruppe kan lære hinanden at kende.
Mit hjerte banker for børn og har altid gjort det. Jeg holder meget af at bruge tid med dem, forkæle dem, være deres omsorgsgiver, deres guide og deres advokat.
Læs meget mere under fanen "om mig".
Hvorfor vælge privat pasningsordning, tænker du måske. Hertil kan jeg kun svare: fordi VI vælger hinanden! Vi vælger hinanden, fordi vi kan lide hinanden, og fordi vi stoler på hinanden.
Hvad kan man ønske sig mere end selv FRIT vælge, hvem der skal passe sit elskede barn?
Navneændring
Pr. 1/1 2019 trådte en ny lov i kraft, og vi må ikke længere kalde os private dagplejere.
Nu hedder det en privat pasningsordning eller en privat børnepasser.
Da dette ord ikke findes i den danske ordbog, får I her en fortolkning af "privat pasningsordning":
"Privat pasningsordning" er børnepasning i et privat hjem, hvor der passes, hygges, krammes og leges med børn.
I en "privat pasningsordning" arbejder meget engagerede voksne, som former og udvikler børns kompetencer, alt imens forældrene er på arbejde, og dette gøres med stor glæde og omhu, da børn er det vigtigste i verden ❤️

Tværmarksvej 24, 8240 Risskov
Tlf: 40 44 46 21
E-mail: enaankjaer@hotmail.com
Giv børnene ret
til at lege og lære
at drømme og forme
lev og være
Kun dér, hvor børn
kan føle sig trygge
gror dét, de gamle
kaldte for lykke
(Carl Scharnberg)
Jeg er her, når mor og far går,
giver dig tryghed og forstår.
Tørrer kærligt tårerne dine,
og får dig ofte til at grine.
Leger og danser dagen lang,
giver et kram når du har trang.
Følger dig i stort og småt,
sørger for du har det godt
(Ena Ankjær)
bottom of page